kalderrumTil din bolig (med undtagelse af nogle 1-værelses boliger) hører et kælderrum, som er mærket med din boligs nummer. Her kan du finde placeringen af dit kælderrum.

Kælderrummet er udformet som et metalbur med mulighed for aflåsning med hængelås. Rummet skal være altid være aflåst, også selv om du ikke benytter det eller opbevarer genstande uden værdi.

Dette er for at sikre, at der ikke er nogen, der benytter dit kælderrum. Det er nemlig dit ansvar at tømme rummet, hvis du en dag ønsker at benytte det eller ønsker at fraflytte din bolig.

Det er IKKE tilladt at lagre effekter oven på kælderrummets tag eller på kældergangene.

imagesCykelparkering

Til Store Hus hører to cykelkældre, som er beliggende i nr. 2 og nr. 4. Der er adgang fra kælderplan, hvor der er rampe. Fra cykelkældrene er der også adgang til elevatorer til stueplan (gadeplan) eller til beboelserne.

Cykler må kun placeres i cykelkældrene eller i de opsatte cykelstativer på udendørs fællesarealer.

Det er gratis at parkere i cykelkældrene.

Det er IKKE tilladt at placere en cykel med indbygget for- eller anhænger eller cykel med tre hjul samt løse anhængere eller andre "store cykler" i cykelkældrene eller på andre fællesområder i kældrene. Disse skal parkeres i de aflåste knallertrum på parkeringspladsen.

Ejendomskontoret holder øje med eventuelle overtrædelser og vil sørge for at fjerne de køretøjer og cykler, som ikke hører til i cykelkældrene.

Det er dog tilladt at benytte eget kælderrum til opbevaring af alle ikke-motoriserede-køretøjer.

Knallertparkering samt store cykler, anhængere m.v.

Alle beboere i Store Hus skal benytte sig af knallertrummene, såfremt de er i besiddelse af og ofte benytter et motoriseret køretøj på to eller tre hjul eller en cykel med indbygget for- eller anhænger eller cykel med tre hjul samt løse anhængere.

Grundet pladsmangel må disse ikke placeres i cykelkældrene og på grund af brandmyndighedernes krav må de ikke placeres på øvrige indvendige fællesarealer.

Du kan mod et depositum på p.t. kr. 300,00 få udleveret nøgle til rummene (enten nr. 2 eller nr. 4) på Ejendomskontoret.

Bliver din nøgle væk skal der udskiftes cylindere, som p.t. koster kr. 1.600,00 og laves nye nøgler svarende til antallet af beboere, der har adgang til knallertrummene, p.t. kr. 175,00 pr. nøgle.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motoriserede køretøjer i cykelkældrene, kælderrummene eller på parkeringsområdet, herunder ved cykelstativerne og på græs- og stiarealerne.

Ejendomskontoret holder øje med eventuelle overtrædelser og vil sørge for at fjerne disse.

Parkering af bil

Parkeringspladser er forbeholdt afdelingens beboere og deres gæster.

Du er mulighed for at leje en carport ved henvendelse til:

Udlejningsafdelingen i KAB
Vestervoldgade 17
1552 København V
33 63 10 00

eller på Ejendomskontoret.

Du skal p.t. betale kr. 300,00 i depositum og p.t. kr. 300,00 pr. måned i leje.

Ved trapperne, og alle andre steder der ikke er markerede parkeringsfelter, er der parkering forbudt men standsning og af- og pålæsning tilladt. En standsning er enhver frivillig hensættelse af et køretøj med eller uden fører kortere end 3 min. En parkering er enhver frivillig hensættelse af et køretøj med eller uden fører i 3 min. og derover. Af- og pålæsning er tilladt i over 3 min så længe der er synlig af- og pålæsningsaktivitet. Er man væk fra køretøjet uden der er aktivitet omkring køretøjet, er det en parkering, og kan udløse en afgift. Det er derfor en god idé at efterlade en person ved køretøjet, hvis man bærer effekterne op i bygningen.

Har du som beboer en trailer, skal den registreres af Ejendomskontoret, før den må henstilles på parkeringspladserne. Campingvogne og lastvogne over 3.500 kg samt biler uden nummerplader må ikke parkeres i be­byggelsen.

Der må ikke ske repara­tion af biler på Store Hus' arealer.

pengeDu bruger ca. 15 % af strømforbruget til lys

Så det kan godt betale sig at slukke, når du ikke har brug for lys.
Men når du så HAR brug for lys, så sørg for, at der er sparepærer i dine lamper. I dag findes der sparepærer i så gode kvaliteter, at der ikke rigtig er nogen grund til at lade være. De er ganske vist dyrere end glødepærer, men de holder til gengæld op til 5-15 gange så længe.

Fire sparepærer på én glødepære

Sparepærer, A-pærer eller lavenergipærer. Uanset hvad du kalder dem, så bruger de kun en fjerdedel strøm i forhold til glødepærer, og du kan anvende dem i stort set alle lamper. Du kan også få pæreformede sparepærer – de er gode, hvis skærmen sidder direkte på pæren, og de er pæne, hvis pæren er synlig.

Det er også OK at slukke sparepæren ofte

Det er en myte, at sparepærer ikke kan tåle at blive tændt og slukket ofte. Du kan i øvrigt købe sparepærer, der også kan bruges sammen med lysdæmpere.

Glødepæren skrottet Down Under

I Australien og New Zealand har man besluttet at udfase brugen af glødepærer. Forbuddet vil træde helt i kraft i 2012. Og i Europa følger vi efter i 2015. Men hvorfor vente til forbuddet i 2015, når du lige så godt kan skrotte glødepærerne i dag?

Tjek om halogenlampens transformator også er slukket

Bruger du fingertouch eller afbryderen på selve halogenlampen, så slukker du ofte kun for selve pæren, men ikke for transformeren. Så husk at slukke ved stikkontakten. Ellers bruger transformatoren strøm – også når lyset er slukket.

Sparepærer går op i giftig røg

To millioner el-sparepærer går hvert år op i røg, fordi de bliver smidt i skraldespanden eller i glascontaineren. De brugte el-sparepærer forurener omgivelserne med kviksølv – og det er til skade for miljøet. 87 % af danske husstande bruger el-sparepærer enten for at spare strøm eller for at spare på miljøet. Men kun 51 % husker at aflevere de brugte pærer til genbrug. I Store Hus kan du aflevere dine sparepærer i containergården.

Sparetips om køl og frys

Køkkenet er et godt sted at starte, når du vil spare på energien. Når du steger, koger og braser, kan du tydeligt se dampen og mærke varmen, når du varmer maden op. Men du bruger faktisk endnu mere energi på at køle maden i køleskab og fryser.

Tag temperaturen på dit køleskab

Hold en temperatur på plus 5° C i køleskabet. Madvarerne behøver ikke lavere temperaturer, og for hver grad du sænker temperaturen, stiger elforbruget med op til fem procent. Tjek temperaturen med jævne mellemrum. Vær vaks ved køleskabslågen.

Det gælder om at holde køleskabsdøren åben så kort tid som muligt. Hold derfor orden i køleskabet, så du hurtigt kan finde det, du skal bruge, og tænk også over, hvad du har lyst til, inden du åbner køleskabet – alt den varme luft der kommer ind, skal køles ned igen.

Tø op i køleskabet

Det er en god idé at tø frostvarer op i køleskabet. Kulden fra frostvarerne er med til at holde køleskabets andre varer kolde. Kulden fra et kilo frosset kød svarer til cirka en times elforbrug i køleskabet.

Er dit fladskærms-tv din nye energisluger?

Næste gang du skal ud og købe et nyt tv, bliver det sikkert en fladskærm. Den gode nyhed for klimaet er, at fladskærme typisk har et meget lille standby-forbrug. Så hvis du kobler dvd, spillekonsoller, video og andre standby-syndere op på en energispareskinne, så gør det ikke så meget, hvis du glemmer at slukke selve tv’et helt. Men i drift sluger mange fladskærmstver meget energi.

Billigt bliver hurtigt dyrt

Ser du tv fire timer dagligt, kan dit strømforbrug komme til at svinge for mellem 100 og 1.400 kr. om året, alt efter hvilket fladskærmstv, du anskaffer dig. Så inden du bliver grebet af stemningen over det vildt gode tilbud, så tjek lige strømforbruget. Vælg som tommelfingerregel LCD frem for plasmaskærm. Og jo større skærm, jo højere elforbrug.

Småt er godt

Et fladskærmstv kan godt være mindre energikrævende end et billedrørstv i samme størrelse. Men mange fristes af de store størrelser, når de køber fladskærm, og så er dén fordel forduftet. Så overvej, om et mindre tv ikke er stort nok.

Spørg efter miljømærke

Du kan også spørge forhandleren, om dit nye tv er miljømærket. De første er på markedet og lever op til strenge krav – både til materialer og produktion og til energiforbrug.

Kølige koge- og bagetips

Kog æg i en halv deciliter koldt vand
Der er ingen grund til at fylde gryden med vand, når der skal æg på bordet. Faktisk er det nok med en halv deciliter vand. Koldt vand. Også selvom du skal bruge mere end et enkelt æg. Du skal bare huske låget. Læg æggene i gryden med vand. Skru helt op for blusset og ned på laveste indstilling, når det damper kraftigt under låget. Herfra skal du tage tid – 6 minutter, hvis dine æg skal være blødkogte, 12 minutter, hvis de skal være hårdkogte. Gør du sådan, sparer du helt op til 50 % af den strøm, du ellers ville bruge.
Spar energi på risen
Du kan også starte kogningen af ris i koldt vand. Så bruger du faktisk 55 % mindre strøm. Her er en halv deciliter vand dog ikke nok. To deciliter ris kræver tre deciliter vand. Men ellers er fremgangsmåden stort set den samme som med æggene. Sæt fuldt blus på ris og koldt vand. Husk låget. Skru helt ned, når det damper kraftigt under låget, og lad risen koge videre. Efter 12 minutter slukker du og lader dampen klare resten. Efter 8 minutter på slukket blus, er dine ris færdige, hvis du tilbereder hvide eller parboiled ris.
Sæt kagen i en kold ovn
Mange opskrifter opfordrer dig til at varme ovnen op, hvis du for eksempel skal bage brød og kager. Men det er ikke nødvendigt, med mindre du har småkager eller indbagt is på menuen. Du kan med fordel udnytte både for- og eftervarme, hvis du skal lave noget, der kræver mere en halv time i ovnen. Sæt kagen i en kold ovn, og sluk 5-10 minutter før, den skal ud. Du kan spare helt op til 25 % af den strøm, du ellers ville bruge.
Brug ikke altid elkogeren
Mange tror, at det betaler sig at ”forkoge” vandet til pasta i elkogeren. Men det er en myte. Koger du vandet i elkogeren for derefter at hælde det i en kold gryde, bruger du faktisk mere energi, fordi du både skal varme elkoger og gryde op. Skal du bare koge vand til for eksempel te, kaffe eller andet, er elkogeren dog det energirigtige valg.
 

Hvad gør co2

Man hører så meget om co2, og at det har en meget skadelig virkning på vores klima, men hvad gør co2 egentligt helt præcis ved klimaet.

Co2, kaldes også kuldioxid. Det er en luftart som findes naturligt omkring os. Jorden ville faktisk ikke kunne eksistere som vi kender den i dag uden co2, da co2 er med til at holde jorden varm, og derved sørge for at planter og dyr kan leve på jorden. I det naturlige kredsløb indånder mennesker, og de fleste dyr ilt, og udånder co2. Planter indånder co2 og udånder ilt, og på den måde opretholdes den naturlige balance.

Det der sker når vi menneske udleder unaturligt meget co2 er at balancen ikke kan opretholdes, og luften kommer til at indeholde en større mængde co2. Co2 gør det, at den forhindrer varme i at slippe ud i rummet. Det betyder at jo mere co2 der kommer i luften, jo varmere vil der blive på jorden.

Bliver der for varmt på jorden risikerer vi at isen på nordpolen og sydpolen smelter, hvilket medfører at vandstanden i verdenshavene stiger og meget land vil blive oversvømmet. Der vil også komme større ørkenområder og klimaet vil ændre sig såledesat flere dyrearter vil uddø, og det samme med plantearter. Det er derfor vigtigt at sætte ind, inden for meget co2 udledes i atmosfæren med katastrofale konsekvenser til følge.

Så hvad gør co2, det ødelægger vores klima! Hvert år bliver 2-3 % af jordens regnskove fældet. Ofte for at anlægge palmeolieplantager, der bruges til biobrændstof, eller for at sælge træet. Problemet med dette er at regnskovene binder enorme mængder CO2, som de har suget fra jordens atmosfære. En enkelt hektar regnskov binder ca. 100 tons CO2, og hele klodens regnskove vurderes til at lagre over 600 milliarder tons kulstof. Dvs. at jo mindre regnskov der er, jo mere CO2 er der i atmosfæren. Det er det ene problem.

Det andet problem er, at når regnskoven fældes eller afbrændes, udledes kulstof til atmosfæren i form af CO2. Denne udledning svarer til ca. 20 % af verdens samlede CO2-udledning. Der er selvfølgelig også andre problemer forbundet med regnskovens fældning udover CO2 problematikken bl.a. udryddelse af truede dyrearter. Som privatperson kan det være svært at se hvad man skal gøre ved disse problemer, men man kan da gøre sit ved f. eks ikke at købe møbler af tropetræ, medmindre det har et certifikat, der garanterer det stammer fra en plantage og ikke fra rovdrift på regnskoven.



Download brochuren "Hold varmen i kulden" her. Download Adobe Reader her.
penge
Boligens rum
Boligens rum benyttes forskelligt, og derfor vil der også være forskel på, hvilken temperatur, der er passende.
For de fleste er en stuetemperatur på 21oC, den temperatur der giver velvære. I soveværelset er den ideelle temperatur mellem 16oC og 18oC.
Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre, og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.
Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16oC i alle rum, men vær opmærksom på, at for hver grad temperaturen hæves, stiger varmeforbruget med ca. 5 %.
Vigtigt! Temperaturen bør ikke komme under 14oC i noget rum, det kan skade bygningen og give problemer med fugt.
 
Brug alle radiatorer
Brug altid alle radiatorer. Det giver absolut den behageligste varme og den bedste varmeøkonomi. Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift.
Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest hensigtsmæssige måde. Når radiatoren fungerer, som den skal, er den varm i toppen og kold i bunden.
NB: En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator.
 
Radiatortermostaten
Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum.
De er forsynet med en føler, indbygget i håndtaget, eller en fjernføler placeret på væggen eller under radiatoren. Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.
Termostaterne sørger for, at der altid er den ønskede temperatur i rummet.
Hvis der er koldt udenfor, sørger de altså helt automatisk for, at der bliver skruet op for varmen i radiatorerne.
Omvendt lukker termostaterne også ned for varmen, hvis der tilføres anden varme fra f.eks. mennesker i rummet, tændte stearinlys, og når solen skinner ind ad vinduerne.
Hvis du synes, radiatorerne er koldere, end de plejer at være, så prøv at kontrollere rumtemperaturen med et termometer.
 
Hvorfor skal du udlufte?
Hvis din radiator ikke giver megen varme fra sig, og er begyndt at klukke eller risle, så er det muligvis tid til at udlufte radiatoren. Luftbobler i radiatorerne spærrer for cirkulation af det varme vand – hvilket medfører mindre varme, enten i din egen lejlighed eller hos en anden beboer i Store Hus
 
Hvordan skal du udlufte?
Luk først helt op for varmen, så der skabes et lille overtryk i radiatoren. Luften lukkes herefter ud i modsatte ende af termostat håndtaget. (brug udluftningsnøgle)
Når luften er ude, vil der pibe en lille stråle vand ud. Hvis du ikke får vand ud, skal du kontakte Ejendomskontoret.
 
Indstilling af termostaterne
Stil termostaten i en mellemstilling f.eks. 3. Det svarer normalt til en stuetemperatur på omkring 20oC. Efter ca. en time kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Er det ikke tilfældet skru så lidt op eller ned, indtil du har den ønskede temperatur. Der går ca. en time, før reguleringen kan mærkes. Vil du kontrollere temperaturen, så brug et godt termometer. Termometeret placeres på en indervæg i ca. 1,5 m højde. De fleste termostater er forsynet med en "huske-ring". Den er beregnet til at markere din foretrukne indstilling, så det er let at vende tilbage til den rette indstilling igen, f.eks. efter at have lukket ned for varmen i forbindelse med udluftning.
 
Kontrol med termostaterne
Det er nemt selv at kontrollere, om termostaterne virker, som de skal. Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Omvendt skal den - efter en time eller to - blive kold, når du lukker termostaten. Kontrollér termostaterne en til to gange om året. På den måde får du undersøgt, om der er defekte termostater, som bør repareres eller skiftes ud. Du får også kontrolleret, om en termostat har "sat sig fast" i en bestemt position. Det kan typisk ske, hvis den har været lukket i længere tid. Hvis du stadig i tvivl, om termostaterne fungerer optimalt efter din egen kontrol, så tal med Ejendomskontoret.
 
Udluftning
Vi trives bedst i frisk luft. Stillestående luft i boligen optager bl.a. fugt og bliver iltfattig. Luft derfor ud flere gange om dagen. I forbindelse med madlavning og bad kan det naturligvis anbefales at lufte ekstra ud. Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk 5-6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde. Luftventiler eller et vindue stående på klem giver ikke tilstrækkelig udluftning. Husk at lukke for termostaterne, mens du lufter ud. Den friske luft, der kommer ind, er ofte koldere end luften i rummet. Det vil termostaten registrere som et tegn på, at der skal skrues op for varmen. Undgå derfor også at lade vinduer stå på klem i længere tid ad gangen.
 
Fugt
Du kan begrænse fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer under 14oC. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet. Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er det et tegn på, at der er for fugtigt i rummet. Undlad at stille møbler med store, lodrette flader (f.eks. et skab eller et klaver) helt op ad kolde ydervægge. Det forårsager ofte fugtproblemer. Endelig kan det anbefales at lufte ekstra godt ud, hvor der er mennesker i længere tid ad gangen - f.eks. i soveværelset. Mennesket afgiver nemlig ca. to liter vand i døgnet.
 
Når vi selv skruer ned
Du kan naturligvis skrue ned for varmen om natten, men ikke for meget. De fleste vil jo gerne spare, hvor de kan. Men hvis temperaturen bliver for lav, skal der meget til for at varme boligen op igen. - Måske endda så meget, at der alligevel intet er sparet. Det samme gælder, når du tager på arbejde eller væk i en kortere periode. Hvis du derimod er bortrejst i længere tid, er der naturligvis ingen grund til, at temperaturen i din bolig er lige så høj, som når du er hjemme.
- Bare du husker, at temperaturen i lejligheden ikke må komme ned under 14oC.

Hold øje med forbruget
Normalt er et fjernvarmeanlæg problemfrit. Men der kan være en defekt ventil, der kan opstå en utæthed et sted, eller måleren kan måske svigte. Derfor anbefales det at aflæse varmemåleren mindst én gang om ugen og skrive resultatet ned. Skulle der opstå problemer omkring forbruget, vil en eventuel reklamation normalt kun kunne behandles, hvis der foreligger en regelmæssig ført måleraflæsning. Du kan også få andre interessante informationer ved at aflæse måleren. Oplysninger, som kan give dig en bedre forståelse for, hvorfor de råd, du får her, er værd at følge. Bl.a. er det vigtigt at kende anlæggets afkøling.
 
Det handler om afkøling
Alle ved, at varmeregningen bliver mindre, hvis man bruger det varme vand med omtanke - både det i hanerne og det i radiatorerne. Men ved du, at forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur også har en betydning for økonomien? Den forskel kaldes for afkølingen. Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo bedre har man udnyttet den varme, der er i fjernvarmevandet. Prøv engang og føl på returrøret på en radiator, der er åben. Røret skal føles koldt eller lunkent, så er afkølingen sandsynligvis god.
 
Hvad er god afkøling?
Jo bedre fjernvarmevandet afkøles, inden det sendes tilbage til varmeværket, jo mindre vand skal der varmes op og sendes i cirkulation. Hvis fjernvarmevandet ikke afkøles tilstrækkeligt, sker gennemstrømningen nemlig alt for hurtigt. Det medfører, at varmeværket enten skal sende større mængder fjernvarmevand i cirkulation eller hæve temperaturen. I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien. I vinterperioden (november-marts) bør det være muligt at opnå en afkøling på mindst 35oC. I sommerperioden vil afkølingen være svingende, afhængig af varmebehovet.

tagtur 250909 049

Hvis du ønsker at have kabeltv og internet, skal du selv tilmelde dig hos en udbyder.

Såfremt du oplever et dårligt signal på dit fjernsyn eller internetforbindelse, skal du henvende dig til din udbyder:

 

Eksempel på udbydere:

YouSee A/S 

Fibia

Telia

 

 

 

 

vinter 08-03-19 sne ved store hus pske 029x

Ved elevator

  • Boligen kaldes ved tryk på navneskilttasten.
  • Når du hører telefonen i boligen bliver afløftet, tænder den grønne lampe under højttaleren foran dig.
  • Når du har fortalt, hvem du er, og godkendelse er givet fra boligen, kan du trykke for at tilkalde elevatoren.

I boligen

  • Du besvarer opkald fra navneskilttasten ved at afløfte telefonrøret.
  • Trykker du på knappen med nøglesymbol i 2 – 3 sekunder, mens telefonrøret er løftet af, giver du tilladelse til, at elevatoren kan bruges af din gæst.
  • Gæsten kan nu nede ved indgangen se på den grønne lampe, at han/hun kan tilkalde elevatoren.

LUK KUN DINE EGNE GÆSTER IND, SÅ DET UNDGÅS AT UVEDKOMMENDE TAGER OPHOLD.

 

På afdelingsmødet den 12. maj 2004 blev det besluttet af beboerne, hvordan varmefordelingen foregår. Referatet kan læses her.

I beretningen for 2003/2004 kan der herudover også læses om, hvordan varmeudgiften p.t. fordeles. Beretningen kan læses her.

Først deles regningen med 70% til opvarmning og 30% til varmtvandsforbrug. De 70% til opvarmning fordeles så med 70% efter målere og 30% efter kvadratmeter. Lovgivningen stiller herudover krav om, at der skal ydes reduktion til beboere, der beboer "termisk udsatte boliger"

is 11-01-28 003 - kopiEjendomskontoret har 2 stk. borehammere til rådighed for udlån til beboere mod forevisning af legitimation.

En låneformular skal underskrives inden udlån.

Borehammeren lånes for 2 dage, men hvis borehammeren afhentes fredag, lånes den dog for hele weekenden og afleveres således mandag morgen mellem kl. 8.00 og 9.00.

Afleveres borehammeren ikke intakt i kassen med korrekt antal bor (også beskadigede), jf. kontrakten, vil beboeren blive opkrævet et beløb for genanskaffelse.

Bemærk venligst at borehammer samt andre støjende maskiner kun må anvendes på hverdage fra kl. 9.00 til kl. 19.00.

På søn – og helligdage må der bores fra kl. 9.00 til kl. 12.00.

God fornøjelse.

Store Hus                         Sadelmagerporten 2-4                        2650 Hvidovre                        36 77 03 44                             Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.