Ejendomskontoret

Arbejdsopgaver

Hvorfor er vi her?

Alle beboere og erhvervslejere skal have det godt i Store Hus, og vi er her for at hjælpe!

Både når der er synligt brug for det, når vi bliver bedt om det, når vi skal det, men også når hjælpen ikke er målbar.

  • Alle beboere og erhvervslejere skal serviceres, selv om ikke alle forespørgsler kan indfries.
  • Alle beboere og erhvervslejere skal tænke mindst muligt på fejl og mangler på Store Hus' fællesarealer og anlæg.
  • Alle beboere og erhvervslejere skal kunne stole på, at vi overholder vores aftaler.
  • Alle beboere og erhvervslejere skal se os som en sparringspartner, der vil hjælpe og ikke begrænse.
  • Alle beboere og erhvervslejere skal kunne søge råd og vejledning om bedst mulig varetagelse af boligen.

Så føler vi, at Store Hus fungerer bedst.

 

Hvad laver vi?

Vi er 7 medarbejdere.

De administrative opgaver varetages af Trine, Camilla og Lis, mens Allan og Jerzy (Jurek) sørger for beboerservice og service af bebyggelsen.

Rengøring varetages af Lars.

Jesper er ansvarlig for driften, medarbejdere, budgetter og regnskab m.v.

 

Vi har alle erfaring med at drive ejendomme, og vi har hver vores kompetencer, som vi trækker på i dagligdagen.

Det er vores hensigt, at Store Hus altid skal være et sted, som alle beboere kan være stolte af - ligesom vi er stolte af at være ansat til at varetage Store Hus.

Store Hus har ud over 464 beboelser også en del tekniske anlæg og faciliteter, som skal serviceres, vedligeholdes, afprøves og besigtiges.

Derfor kan vi i løbet af en dag påtage os mange forskellige arbejder i form af:

  • Sortering af affald i containergården.
  • Beboerservice.
  • Administration og kvalitetssikring.
  • Udslamning af vandbeholdere.
  • Istandsættelser af lejligheder.
  • Afprøvning af sprinkleranlæg.
  • Eftersyn af blødvandsanlæg.
  • Rengøring.
  • Inspektion af svalegange og trapper.
  • Syn af lejligheder, rapportering om mangler.
  • Vandskader.
  • Beboerklager.
  • Osv. 

Vi koncentrerer os om, at alle skal opleve en smidig, hurtig og kompetent service.

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.