imagesCykelparkering

Til Store Hus hører to cykelkældre, som er beliggende i nr. 2 og nr. 4. Der er adgang fra kælderplan, hvor der er rampe. Fra cykelkældrene er der også adgang til elevatorer til stueplan (gadeplan) eller til beboelserne.

Cykler må kun placeres i cykelkældrene eller i de opsatte cykelstativer på udendørs fællesarealer.

Det er gratis at parkere i cykelkældrene.

Det er IKKE tilladt at placere en cykel med indbygget for- eller anhænger eller cykel med tre hjul samt løse anhængere eller andre "store cykler" i cykelkældrene eller på andre fællesområder i kældrene. Disse skal parkeres i de aflåste knallertrum på parkeringspladsen.

Ejendomskontoret holder øje med eventuelle overtrædelser og vil sørge for at fjerne de køretøjer og cykler, som ikke hører til i cykelkældrene.

Det er dog tilladt at benytte eget kælderrum til opbevaring af alle ikke-motoriserede-køretøjer.

Knallertparkering samt store cykler, anhængere m.v.

Alle beboere i Store Hus skal benytte sig af knallertrummene, såfremt de er i besiddelse af og ofte benytter et motoriseret køretøj på to eller tre hjul eller en cykel med indbygget for- eller anhænger eller cykel med tre hjul samt løse anhængere.

Grundet pladsmangel må disse ikke placeres i cykelkældrene og på grund af brandmyndighedernes krav må de ikke placeres på øvrige indvendige fællesarealer.

Du kan mod et depositum på p.t. kr. 300,00 få udleveret nøgle til rummene (enten nr. 2 eller nr. 4) på Ejendomskontoret.

Bliver din nøgle væk skal der udskiftes cylindere, som p.t. koster kr. 1.600,00 og laves nye nøgler svarende til antallet af beboere, der har adgang til knallertrummene, p.t. kr. 175,00 pr. nøgle.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motoriserede køretøjer i cykelkældrene, kælderrummene eller på parkeringsområdet, herunder ved cykelstativerne og på græs- og stiarealerne.

Ejendomskontoret holder øje med eventuelle overtrædelser og vil sørge for at fjerne disse.

Parkering af bil

Parkeringspladser er forbeholdt afdelingens beboere og deres gæster.

Du er mulighed for at leje en carport ved henvendelse til:

Udlejningsafdelingen i KAB
Vestervoldgade 17
1552 København V
33 63 10 00

eller på Ejendomskontoret.

Du skal p.t. betale kr. 300,00 i depositum og p.t. kr. 300,00 pr. måned i leje.

Ved trapperne, og alle andre steder der ikke er markerede parkeringsfelter, er der parkering forbudt men standsning og af- og pålæsning tilladt. En standsning er enhver frivillig hensættelse af et køretøj med eller uden fører kortere end 3 min. En parkering er enhver frivillig hensættelse af et køretøj med eller uden fører i 3 min. og derover. Af- og pålæsning er tilladt i over 3 min så længe der er synlig af- og pålæsningsaktivitet. Er man væk fra køretøjet uden der er aktivitet omkring køretøjet, er det en parkering, og kan udløse en afgift. Det er derfor en god idé at efterlade en person ved køretøjet, hvis man bærer effekterne op i bygningen.

Har du som beboer en trailer, skal den registreres af Ejendomskontoret, før den må henstilles på parkeringspladserne. Campingvogne og lastvogne over 3.500 kg samt biler uden nummerplader må ikke parkeres i be­byggelsen.

Der må ikke ske repara­tion af biler på Store Hus' arealer.

Store Hus                         Sadelmagerporten 2-4                        2650 Hvidovre                        36 77 03 44                             Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.