Bytte af din bolig

Beboere i almene boligafdelinger kan bytte med beboere i andre almene boligafdelinger eller i private udlejningsbyggerier. Man skal dog have boet i boligen i mindst tre år. Man kan ikke bytte med beboere i private andelsboligforeninger eller ejerboliger.

En bytning er lovgivningsmæssigt en opsigelse af din bolig, og en indgåelse af en lejekontrakt på et andet lejemål. Bytning af en bolig skal ALTID være godkendt af KAB, som administrerer boligerne i Store Hus og det boligselskab, som administrerer den bolig, du bytter til.

Når du har fået godkendelser på bytte af din bolig, skal du huske at kontakte Ejendomskontoret eller afvente en skriftlig indkaldelse til et servicetjek og et fraflytningssyn.

Ovennævnte er kun de generelle retningslinjer for bytte af din bolig.

Download og læs derfor venligst folderen om Boligbytte og fremleje grundigt igennem.

Fremleje af din bolig

Der er i visse situationer mulighed for fremleje i indtil to år, når årsagen er sygdom, arbejde i udlandet, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.

Du har ret til delvis fremleje, hvis din bolig er blevet for stor. Du må dog højst fremleje halvdelen af din bolig, og samlet set må der højst bo en person pr. beboelsesrum.

Afdelingen kan modsætte sig fremlejen, såfremt der er rimelig grund til det.

Du skal give besked til KAB eller Ejendomskontoret, hvis du fremlejer en del af din bolig, og kopi af fremlejekontrakt skal sendes til KAB før fremlejeforholdet begynder. I forbindelse med fremleje, er det vigtigt at huske, at lejeforholdet stadig er mellem dig som beboer og KAB. Det betyder, at du er ansvarlig for, at der bliver betalt husleje, at husordenen bliver overholdt, og at boligen ikke bliver misligholdt. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvem du fremlejer din bolig til.

Ovennævnte er kun de generelle retningslinjer for fremleje af din bolig.

Download og læs derfor venligst folderen om Boligbytte og fremleje grundigt igennem.

Store Hus                         Sadelmagerporten 2-4                        2650 Hvidovre                        36 77 03 44                             Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.