Du har som beboer mulighed for at ringe til vagtnumre ved akutte tilfælde, hvis der opstår :
- Svigt i varmeforsyningen i større omfang, såfremt dette ikke skyldes egne forhold (f.eks. manglende udluftning m.v.)
- Svigt i vandforsyningen i større omfang, såfremt dette ikke skyldes egne forhold (f.eks. tilkalkning m.v.)
- Svigt i elforsyningen i større omfang, f.eks. mørklagt parkeringsplads eller manglende el i bolig, såfremt dette ikke skyldes egne forhold. (som f.eks. manglende sikringer m.v.)
- Ved smadrede ruder med fare for vandindtrængen, såfremt dette ikke skyldes egne forhold, herunder misligholdelse, hærværk m.v.
- Brud på ledninger, hvor alvorlige følgeskader må anses for uundgåelige
Henvendelse MÅ KUN ske vedrørende følgende ovennævnte forhold.
Vagtnumre MÅ KUN benyttes uden for Ejendomskontorets åbningstid.
Ring til ejendomskontoret og følg vejledningen, vagtnummer 36 77 03 44
Tilkaldes en håndværker via vagtnummeret unødigt (d.v.s. anvisninger ovenfor IKKE er fulgt), i Ejendomskontorets åbningstid eller uden aftale, vil omkostningen og administrationen af tilkaldelsen blive opkrævet direkte hos dig.