Beboerhåndbog

Varmefordeling

Download brochuren "Hold varmen i kulden" her
 
Boligens rum
Boligens rum benyttes forskelligt, og derfor vil der også være forskel på, hvilken temperatur der er passende.
For de fleste er en stuetemperatur på 21oC, den temperatur der giver velvære. I soveværelset er den ideelle temperatur mellem 16oC og 18oC.
Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre, og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.
Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16oC i alle rum, men vær opmærksom på, at for hver grad temperaturen hæves, stiger varmeforbruget med ca. 5 %.
Vigtigt! Temperaturen bør ikke komme under 14oC i noget rum, da det kan skade bygningen og give problemer med fugt.
 
Brug alle radiatorer
Brug altid alle radiatorer. Det giver absolut den behageligste varme og den bedste varmeøkonomi. Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift.
Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest hensigtsmæssige måde. Når radiatoren fungerer, som den skal, er den varm i toppen og kold i bunden.
NB: En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator.
 
Radiatortermostaten
Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum.
De er forsynet med en føler, indbygget i håndtaget, eller en fjernføler placeret på væggen eller under radiatoren. Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.
Termostaterne sørger for, at der altid er den ønskede temperatur i rummet.
Hvis der er koldt udenfor, sørger de altså helt automatisk for, at der bliver skruet op for varmen i radiatorerne.
Omvendt lukker termostaterne også ned for varmen, hvis der tilføres anden varme fra f.eks. mennesker i rummet, tændte stearinlys, og når solen skinner ind ad vinduerne.
Hvis du synes, radiatorerne er koldere, end de plejer at være, så prøv at kontrollere rumtemperaturen med et termometer.
 
Indstilling af termostaterne
Stil termostaten i en mellemstilling f.eks. 3. Det svarer normalt til en stuetemperatur på omkring 20oC. Efter ca. en time kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Er det ikke tilfældet skru så lidt op eller ned, indtil du har den ønskede temperatur. Der går ca. en time, før reguleringen kan mærkes. Vil du kontrollere temperaturen, så brug et godt termometer. Termometeret placeres på en indervæg i ca. 1,5 m. højde. De fleste termostater er forsynet med en "huske-ring". Den er beregnet til at markere din foretrukne indstilling, så det er let at vende tilbage til den rette indstilling igen, f.eks. efter at have lukket ned for varmen i forbindelse med udluftning.
 
Når vi selv skruer ned
Du kan naturligvis skrue ned for varmen om natten, men ikke for meget. De fleste vil jo gerne spare, hvor de kan. Men hvis temperaturen bliver for lav, skal der meget til for at varme boligen op igen. Måske endda så meget at der alligevel intet er sparet. Det samme gælder, når du tager på arbejde eller væk i en kortere periode. Hvis du derimod er bortrejst i længere tid, er der naturligvis ingen grund til, at temperaturen i din bolig er lige så høj, som når du er hjemme.
- Bare du husker, at temperaturen i lejligheden ikke må komme ned under 14oC.

Hold øje med forbruget
Normalt er et fjernvarmeanlæg problemfrit. Men der kan være en defekt ventil, der kan opstå en utæthed et sted, eller måleren kan måske svigte. Derfor anbefales det at aflæse varmemåleren mindst én gang om ugen og skrive resultatet ned. Skulle der opstå problemer omkring forbruget, vil en eventuel reklamation normalt kun kunne behandles, hvis der foreligger en regelmæssig ført måleraflæsning. Du kan også få andre interessante informationer ved at aflæse måleren. Oplysninger, som kan give dig en bedre forståelse for, hvorfor de råd du får her, er værd at følge. Bl.a. er det vigtigt at kende anlæggets afkøling.
 
Det handler om afkøling
Alle ved, at varmeregningen bliver mindre, hvis man bruger det varme vand med omtanke - både det i hanerne og det i radiatorerne. Men ved du, at forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur også har en betydning for økonomien? Den forskel kaldes for afkølingen. Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo bedre har man udnyttet den varme, der er i fjernvarmevandet. Prøv engang og føl på returrøret på en radiator der er åben. Røret skal føles koldt eller lunkent, så er afkølingen sandsynligvis god.
 
Hvad er god afkøling?
Jo bedre fjernvarmevandet afkøles, inden det sendes tilbage til varmeværket, jo mindre vand skal der varmes op og sendes i cirkulation. Hvis fjernvarmevandet ikke afkøles tilstrækkeligt, sker gennemstrømningen nemlig alt for hurtigt. Det medfører, at varmeværket enten skal sende større mængder fjernvarmevand i cirkulation eller hæve temperaturen. I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien. I vinterperioden (november-marts) bør det være muligt at opnå en afkøling på mindst 35oC. I sommerperioden vil afkølingen være svingende, afhængig af varmebehovet.

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.