Beboerhåndbog

Gode strømspareråd

Du bruger ca. 15% af strømforbruget til lys

Så det kan godt betale sig at slukke, når du ikke har brug for lys.
Men når du så HAR brug for lys, så sørg for, at der er sparepærer i dine lamper. I dag findes der sparepærer i så gode kvaliteter, at der ikke rigtig er nogen grund til at lade være. De er ganske vist dyrere end glødepærer, men de holder til gengæld op til 5-15 gange så længe.

 

Fire sparepærer på én glødepære

Sparepærer, A-pærer eller lavenergipærer. Uanset hvad du kalder dem, så bruger de kun en fjerdedel strøm i forhold til glødepærer, og du kan anvende dem i stort set alle lamper. Du kan også få pæreformede sparepærer. De er gode, hvis skærmen sidder direkte på pæren, og de er pæne, hvis pæren er synlig.

 

Det er også OK at slukke sparepæren ofte

Det er en myte, at sparepærer ikke kan tåle at blive tændt og slukket ofte. Du kan i øvrigt købe sparepærer, der også kan bruges sammen med lysdæmpere.

 

Tjek om halogenlampens transformator også er slukket

Bruger du fingertouch eller afbryderen på selve halogenlampen, så slukker du ofte kun for selve pæren, men ikke for transformeren. Så husk at slukke ved stikkontakten. Ellers bruger transformatoren strøm – også når lyset er slukket.

 

Sparepærer går op i giftig røg

To millioner el-sparepærer går hvert år op i røg, fordi de bliver smidt i skraldespanden eller i glascontaineren. De brugte el-sparepærer forurener omgivelserne med kviksølv, og det er til skade for miljøet. 87% af danske husstande bruger el-sparepærer enten for at spare strøm eller for at spare miljøet. Men kun 51% husker at aflevere de brugte pærer til genbrug. I Store Hus kan du aflevere dine sparepærer i containergården.

 

Sparetips om køl og frys

Køkkenet er et godt sted at starte, når du vil spare på energien. Når du steger, koger og braser, kan du tydeligt se dampen og mærke varmen, når du varmer maden op. Men du bruger faktisk endnu mere energi på at køle maden i køleskab og fryser.

 

Tag temperaturen på dit køleskab

Hold en temperatur på plus 5° C i køleskabet. Madvarerne behøver ikke lavere temperaturer, og for hver grad du sænker temperaturen, stiger elforbruget med op til fem procent. Tjek temperaturen med jævne mellemrum. Vær vaks ved køleskabslågen.

Det gælder om at holde køleskabsdøren åben så kort tid som muligt. Hold derfor orden i køleskabet, så du hurtigt kan finde det, du skal bruge, og tænk også over, hvad du har lyst til, inden du åbner køleskabet – alt den varme luft der kommer ind, skal køles ned igen.

 

Tø op i køleskabet

Det er en god idé at tø frostvarer op i køleskabet. Kulden fra frostvarerne er med til at holde køleskabets andre varer kolde. Kulden fra et kilo frosset kød svarer til cirka en times elforbrug i køleskabet.

 

Er dit fladskærms-tv din nye energisluger?

Næste gang du skal ud og købe et nyt tv, bliver det sikkert en fladskærm. Den gode nyhed for klimaet er, at fladskærme typisk har et meget lille standby-forbrug. Så hvis du kobler dvd, spillekonsoller, video og andre standby-syndere op på en energispareskinne, så gør det ikke så meget, hvis du glemmer at slukke selve tv’et helt. Men i drift sluger mange fladskærmstv'er meget energi.

 

Billigt bliver hurtigt dyrt

Ser du tv fire timer dagligt, kan dit strømforbrug komme til at svinge for mellem 100 og 1.400 kr. om året, alt efter hvilket fladskærmstv, du anskaffer dig. Så inden du bliver grebet af stemningen over det vildt gode tilbud, så tjek lige strømforbruget. Vælg som tommelfingerregel LCD frem for plasmaskærm. Og jo større skærm, jo højere elforbrug.

 

Småt er godt

Et fladskærmstv kan godt være mindre energikrævende end et billedrørstv i samme størrelse. Men mange fristes af de store størrelser, når de køber fladskærm, og så er dén fordel forduftet. Så overvej, om et mindre tv ikke er stort nok.

 

Spørg efter miljømærke

Du kan også spørge forhandleren, om dit nye tv er miljømærket. De første er på markedet og lever op til strenge krav – både til materialer, produktion og energiforbrug.

 

Kølige koge- og bagetips

Kog æg i en halv deciliter koldt vand.
Der er ingen grund til at fylde gryden med vand, når der skal æg på bordet. Faktisk er det nok med en halv deciliter vand. Koldt vand. Også selvom du skal bruge mere end et enkelt æg. Du skal bare huske låget. Læg æggene i gryden med vand. Skru helt op for blusset og ned på laveste indstilling, når det damper kraftigt under låget. Herfra skal du tage tid – 6 minutter, hvis dine æg skal være blødkogte, 12 minutter, hvis de skal være hårdkogte. Gør du sådan, sparer du helt op til 50% af den strøm, du ellers ville bruge.

Spar energi på risen.
Du kan også starte kogningen af ris i koldt vand. Så bruger du faktisk 55% mindre strøm. Her er en halv deciliter vand dog ikke nok. To deciliter ris kræver tre deciliter vand. Men ellers er fremgangsmåden stort set den samme som med æggene. Sæt fuldt blus på ris og koldt vand. Husk låget. Skru helt ned, når det damper kraftigt under låget, og lad risen koge videre. Efter 12 minutter slukker du og lader dampen klare resten. Efter 8 minutter på slukket blus, er dine ris færdige, hvis du tilbereder hvide eller parboiled ris.

Sæt kagen i en kold ovn.
Mange opskrifter opfordrer dig til at varme ovnen op, hvis du for eksempel skal bage brød og kager. Men det er ikke nødvendigt, med mindre du har småkager eller indbagt is på menuen. Du kan med fordel udnytte både for- og eftervarme, hvis du skal lave noget, der kræver mere end en halv time i ovnen. Sæt kagen i en kold ovn, og sluk 5-10 minutter før den skal ud. Du kan spare helt op til 25% af den strøm, du ellers ville bruge.

Brug ikke altid elkogeren.
Mange tror, at det betaler sig at ”forkoge” vandet til pasta i elkogeren. Men det er en myte. Koger du vandet i elkogeren for derefter at hælde det i en kold gryde, bruger du faktisk mere energi, fordi du både skal varme elkoger og gryde op. Skal du bare koge vand til for eksempel te, kaffe eller andet, er elkogeren dog det energirigtige valg.

 

Hvad gør CO2?

Man hører så meget om CO2, og at det har en meget skadelig virkning på vores klima, men hvad gør CO2 egentligt helt præcist ved klimaet? 

CO2 kaldes også kuldioxid, og er en luftart, som findes naturligt omkring os. Jorden ville faktisk ikke kunne eksistere, som vi kender den i dag, uden CO2, da CO2 er med til at holde jorden varm, og derved sørge for at planter og dyr kan leve på jorden. I det naturlige kredsløb indånder mennesker og de fleste dyr ilt, og udånder CO2. Planter indånder CO2 og udånder ilt, og på den måde opretholdes den naturlige balance.

Det der sker når vi menneske udleder unaturligt meget CO2 er, at balancen ikke kan opretholdes, og luften kommer til at indeholde en større mængde CO2. CO2 gør det, at den forhindrer varme i at slippe ud i rummet. Det betyder, at jo mere CO2 der kommer i luften, jo varmere vil der blive på jorden.

Bliver der for varmt på jorden, risikerer vi at isen på nordpolen og sydpolen smelter, hvilket medfører, at vandstanden i verdenshavene stiger, og meget land vil blive oversvømmet. Der vil også komme større ørkenområder, og klimaet vil ændre sig således, at flere dyrearter vil uddø, og det samme med plantearter. Det er derfor vigtigt at sætte ind, inden for meget CO2 udledes i atmosfæren med katastrofale konsekvenser til følge.

 

Så hvad gør CO2? Det ødelægger vores klima! Hvert år bliver 2-3% af jordens regnskove fældet. Ofte for at anlægge palmeolieplantager, der bruges til biobrændstof, eller for at sælge træet. Problemet med dette er, at regnskovene binder enorme mængder CO2, som de har suget fra jordens atmosfære. En enkelt hektar regnskov binder ca. 100 tons CO2, og hele klodens regnskove vurderes til at lagre over 600 milliarder tons kulstof. Dvs. at jo mindre regnskov der er, jo mere CO2 er der i atmosfæren. Det er det ene problem.

Det andet problem er, at når regnskoven fældes eller afbrændes, udledes kulstof til atmosfæren i form af CO2. Denne udledning svarer til ca. 20% af verdens samlede CO2-udledning. Der er selvfølgelig også andre problemer forbundet med regnskovens fældning udover CO2 problematikken bl.a. udryddelse af truede dyrearter. Som privatperson kan det være svært at se, hvad man skal gøre ved disse problemer, men man kan da gøre sit ved f. eks ikke at købe møbler af tropetræ, medmindre det har et certifikat, der garanterer, at det stammer fra en plantage og ikke fra rovdrift på regnskoven.

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.